Grov uagtsomhed: for 5915 kr. knust rude!

Der har efter skolelivet startede i 2012 været et par episoder, der har rystet min “mor grundvold”. Episoder, hvor jeg har måtte læse beskeder et par gange eller bede om gentagelser for at forstå. Denne her var den første og måske også den værste, da forløbet omkring episoden var så langt ude. Jeg bærer fortsat nag over det, kan jeg mærke.

Teksten skrev jeg i 2013 lige da sommerferien var startet efter børnehaveklasseåret, der var et år med et barn, der pludselig gik fra evig glad til evig frustreret og vred. Jeg har fjernet navne, men ellers står teksten, som jeg skrev den til skolelederen af C’s første skole samt skolebestyrelsen.

---

Efter modtagelse af en regning fra X (skole) omhandlende en ødelagt rude i marts, er nedenstående beskrivelse af forløbet blevet udformet i dag d. 7. juli 2013.

• Fredag d. 8 marts åbnede jeg en mail fra børnehaveklasselærer X, på vej til arbejdet. Der stod, at C i en leg med nogle 5. klassedrenge var kommet til at ødelægge en rude torsdag d. 7. marts. Der stod, at ingen voksne havde set episoden, men at skolesekretæren og pedellen snakkede med drengene. Foruden denne mail modtog jeg ingen opkald fra hverken børnehaveklasselærer eller ledelsen på skolen på dagen, hvor ruden gik i stykker.

• Jeg ringede umiddelbart efter ankomst på mit arbejde til skoleleder X. Hun kendte ingenting til episoden og bad mig tage kontakt til C’s lærer. Da jeg ikke havde mulighed for at ringe til hende grundet arbejde, bad jeg C’s far tage kontakt, når han hentede C efter skole. Dette gjorde han og fik beskeden: episoden havde ikke været voldsom eller andet end et uheld i en fangeleg.

• Da jeg tog på studietur med mit arbejde efter episoden, havde jeg først mulighed for at henvende mig på kontoret igen d. 15. marts, for at høre nærmere om ordlyden på den skadesanmeldelse, jeg havde modtaget i mellemtiden. Der stod: C ”stanger” M fra 5. i maven. M prøver at presse imod, men det lykkedes ikke og han vælter over i ruden. Ruden går herved i stykker. – episoden gradueres ydermere som ’grov uagtsomhed’.

• Jeg kunne midlertidigt ikke komme til at tale med skolelederen, da hun ikke var tilstede på skolen og sekretær X der udformede brevet, vil ikke indgå i yderligere dialog. Pædagogiskleder X, der underskrev skadesanmeldelsen, kunne jeg heller ikke få lov at tale med. Jeg fik at vide, jeg skulle skrive en besked direkte til skoldeleder X og aftale møde, hvilket jeg gjorde.

• Jeg skrev i løbet af uge 12 og 13 to mails til skoleleder om et møde, da jeg var frustreret over den måde forløbet var blevet og blev håndteret på. Efter flere snakke med min søn, forstod jeg ikke skolens tolkning af episoden. Han fortalte, at på kontoret var det kun 5. klassedrengene, der ”skulle tale”. Han blev ikke spurgt. Hans version lød som den af klasselæreren: det var en fangeleg og M faldt ind i ruden ved et uheld, da C skulle fange ham. Jeg fik heller ikke denne gang på mine henvendelser.

• I uge 14 (næsten en måned efter episoden) fik jeg en mail fra skoleleder X, om at hun havde forsøgt at ringe til mig. Hun skrev, at hun ville tage kontakt til mig igen, men først i uge 16, da hun skulle til Canada.

• Jeg hørte efterfølgende ikke fra skolen. Jeg tænkte derfor, grundet den manglende kontakt fra skolelederen, at skolen havde valgt ikke at følge op på sagen, da ruden på skolen var blevet udskiftet og jeg ingen regning havde modtaget.

• I går, d. 6. juli – 5 måneder efter episoden, modtog jeg et brev fra skolen. I brevet var en faktura fra et tømrerfirma samt oplysninger vedr. betaling af beløbet på ruden. Fakturaen fra tømrerfirmaet var udstedt d. 24. maj 2013.

Jeg stiller mig fuldstændig uforstående over for den måde hvorpå skolen har tacklet denne episode. På trods af mit ønske om dialog omkring det hændte, har skolen ikke imødekommet dette, og jeg mener ikke, de har gjort deres bedste for at tydeliggøre hændelsen. Tydeliggørelsen er ønsket af mig, da jeg ikke mener, skadesbeskrivelsen stemmer overens med den version min søn og hans børneklasselærer giver. Ydermere, stiller jeg mig undrende over for udeblivelsen af dialog med de implicerede drenges forældre, den endegyldige beslutning om, at det kun var min søns fejl at uheldet skete samt skolens opfattelse af episoden som grov uagtsomhed.

---

Dagen efter modtog jeg fra skolelederen en undskyldning samt besked om, at vi selvfølgelig ikke skulle betale. Det havde vi aldrig skulle, skrev hun. Regningen var blevet sendt til os ved en fejl, hvilket til dags dato fortsat ikke giver mening for mig, da skadesanmeldelsen var angivet med “regning følger” og denne skrivelse:

Episoden var som skrevet før kulminationen på et skoleår, der om noget gav mig en fornemmelse af, at min søns skoleliv ikke ville blive lige ud ad landevejen. Og det har det da i sandhed heller ikke været. Ville ønske jeg kunne skrive, at der heldigvis aldrig har været tilfælde efterfølgende med manglende dialog, men desværre. Den historie må komme i et andet indlæg. En dag når jeg har modet, for der var mine evner som mor, der blev den knuste rude.