Kladde på kladde på kladde

Jeg har 3-4 kladder liggende, men det er som om, at de bare samler støv. Når jeg ser på et opstartet indlæg, der dagen forinden gav mening, er det som om, jeg ikke helt kan føle det dagen efter.

Det er sværere end som så at skrive meget specifikt om noget hver gang. Jeg kunne godt skrive en masse andet tekst, men formålet med bloggen er jo ikke, at jeg skal skrive for at skrive (det har jeg overhovedet heller ikke tid til), men skrive meningsgivende for mig selv og andre. Og måske er nøglen her andre. For jeg kan godt se, at bloggen er besøgt, jeg ved bare ikke, hvem der besøger. Jeg ved ikke, om læserne kun er dem fra min omgangskreds, som jeg ved læser med, eller om der måske også er lidt ukendte derude.

Anyhow, jeg kunne mega godt tænke mig, at bloggen blev mere nærværende for mig selv og andre. At jeg kunne nå ud til flere. Men jeg er skisme i tvivl om, hvordan dette gøres bedst, når man “niche blogger”, som jeg. God råd søges?

Det hele blev meget meta – men det spøger hele tiden i mig, når et projekt ikke får den opmærksomhed, som jeg gerne vil give det. Så hopper jeg ofte op i helikopteren og kigger ned. Stiller de store spørgsmål: Ingen blog uden læsere, ingen læsere uden en blog. To blog or not to blog!