At være storebror

Hvad er det sværeste ved at være storebror lige nu?
– Alt, svarede han!
Og jeg tror han har ret. Alt er vist det sværeste… for lillebror er krævende på en ny og anderledes måde end tidligere. Han er snart 10 måneder og der er fuld smadder på udviklingen både motorisk og mentalt. Forældrene synes også, det er hårdt!

Jeg vil ikke mene, at mit bogstavbarn bliver overset. Faktisk er det lettere umuligt, da han nok skal sørge for at blive både set og hørt. Det har aldrig været et issue. Men jeg ser også, at han trækker sig. Nok ikke bevidst, men mere som en nødvendighed for at få ro. Ro i hovedet, der alle døgnets timer arbejder på og med at sortere i indtryk og fravælge impulser.

Han vil sin lillebror helt vildt meget. Det har han fra start, og som han siger, ville han ikke undvære ham og kærligheden er gengældt. Ingen kan få lillebror til at skraldgrine som storebror. Og ingen er mere stolt, når det sker end storebror.

Faktisk har han taget sin rolle så alvorligt, at han til tider er blevet rasende på sig selv, hvis han har følt, han ikke har gjort det godt nok i forbindelse med sin lillebror.

Dog er det nok kommet en smule bag på os, at han nu (hvad der virker lige pludseligt, men nok ikke er det) er blevet overvældet i sin rolle. En rolle han ellers indtog helt naturligt og med allerstørste højtidelighed. De første måneder med den lille skrigende baby påvirkede ham ikke, og han kunne bruge lang tid, altså lang tid i hans målestok, på sin lillebror. Nu gør han det ikke så meget og forskanser sig på sit værelse. Måske er det først nu, at han for alvor forstår, at være storebror ikke kun er at være den sjove og den der beskytter, men også kræver at give afkald på lidt territorium. Hvilket både kan være svært og irriterende. Og det er OK. Bestemt.

Jeg har ingen gylden pointe på de her tanker, men jeg tror, og håber, at det ikke alene er normalt – sådan generelt, men at det også bidrager til en større selvforståelse hos ham. Sådan som det at få søskende i al almindelighed vel gør. Mig selv i forhold til andre.

Mon det giver mening for andre end jeg, det her?