– Hvad mener du? – Husker du at sørge? spurgte psykologen igen Først forstod jeg virkelig ikke, hvad hun mente. Hvad skulle jeg sørge over? Ingen er jo døde. Jeg var hos hende på grund af stress, henvist af min fagforening i forbindelse med min sygemelding fra arbejdet. Formålet var, at vi skulle tale om mig i forhold til mit arbejde, men langt størstedelen af tiden blev brugt på at tale om mit bogstavbarn. Om mig som mor til ham....

Der er så ufatteligt mange øjeblikke i mit liv som mor, hvor jeg efter min ældste søn er blevet puttet, har rullet mig sammen på sofaen og grædt mine øjne ud – af frustration og i magtesløshed. Ikke fordi jeg har haft ondt af mig selv eller tilladt mig selv at give mig lov til at føle uretfærdighed, det har der simpelthen ikke været tid til. Nej, jeg har grædt pga. episoder, hvor jeg har mistet mit fodfæste og min...